jeg VAR flyvende…

Ja, jeg var flyvende… Eller det troede jeg…
I torsdag, da jeg fik fri fra job, skiftede jeg Fitness World trøjen ud med løbetøjet, kompressionsstrømper og ud i solen med mig. Jeg havde sat mig i hovedet at turen skulle være omkring 5-6 km. – eller det havde jeg fået besked på at den skulle 😉 Jeg skulle løbe selv, med en lav pace, for ikke at presse min krop for meget. Dette var ligeledes en prøve, mentalt, for at jeg lærer at holde igen. Jeg havde forventet at jeg ville ende med en pace på 5.25/5.30 ca., men jeg var bogstaveligtalt flyvende, trods en træt krop, der aller helst ville hjem og nyde solen! Men afsted det kom jeg, og turen var lækker! Medvind de første 4,5 km., og bang! – det luftede godt nok kun en smule, men da jeg var lidt træt i kroppen, så var det som at ramme ind i en storm (overdrivelse fremmer forståelse). Hjem det skulle jeg, og pludselig var de sidste kilometer løbet og jeg var på ingen måde energiforladt længere?! (fed følelse!)

Siden jeg var til fys. har jeg løbet 4 km., som gik elendigt og jeg var klar til at smide det hele på jorden – ærlig talt, jeg var skuffet, sur og pænt utilfreds med min egen præstation den dag. De 10 km. jeg løb med Michael forrige lørdag, var fuldstændig modsat. Trods det var lige efter min Bikefit time kl.10, så var jeg helt oppe at ringe, fordi det ovenpå løbeturen fra starten af ugen, var en kæmpe ja-oplevelse og en tur med overskud!

Men fredag morgen, var på ingen måde en ja-oplevelse… Av mit led, fod og motivation! Der er 6 dage til det går løs i Århus, og jeg sendes afsted mod de 21 km. (forhåbentlig), to tider ved fys. venter i ugen og en omgang igen, når løbet er gennemført. Lige nu, er der en hvis uvished om jeg gennemføre løbet, eller ej… Jeg var så klar, eller jeg ER så klar på det her løb og har været så spændt, men er min krop ligeså klar og begejstret, som jeg selv er? hm… NEJ.. Jeg krydser fingre, tæer og alt hvad der kan krydses for at den kommende uge er fuld af mirakler!