Når skaden er sket

”Når skaden er sket”… Yes så skete det, desværre! 

Når man er for ivrig, ikke helt vælger at lytte til sin krop, når ens form er ”stærkere” end ens muskelfibre og man presser på i et alt for højt tempo – ja så sker det…

Bloggen har den seneste uges tid, stået noget stille.. specielt mine løbeupdates… Dette skyldes, at jeg desværre må erkende, den løbetur d. 8/6, som jeg ellers både har set frem- og trænet op til, må udskydes, til når mine ben føler de er klar. Senere i dag tager jeg til fys. og får min ”dom”: om jeg får lov til at løbe halvmarathon på denne side af sommeren, eller om jeg skal vente, til jeg i september løber i Odense. Jeg løber kun, hvis jeg får grønt lys fra Peter. Det er lige før jeg selv synes, det er ligeså sejt gjort at mig, at springe over, som hvis jeg gennemfører 😉

Jeg har været alt for ivrig, specielt i forhold til mit løb. Jeg cykler ofter flere timer om dagen, eller anden form for træning, og gik den i forhold til løb, på samme måde, så gik den (ikke). En overbelastning, betændelsestilstand og en knyste kan ikke mindre end gøre det, og jeg har nu holdt 10 dages pause fra løb med en op-tapet fod og kan vidst roligt forvente der går et par uger endnu, før jeg er hoppet i løbeskoene igen, for at træne stille og roligt op til næste løb.

I sidste uge, onsdag aften, der ringede klokken for mig, og jeg var klar over, der var et eller andet galt. Jeg har haft bemærket et ”jag”/ en smerte i min højre fod, langs ydersiden, ved mit led/knogle lige under anklen, når jeg har lavet walking lunges f.eks. De ca. 3 første km. på min sidste løbetur, var noget hårde for mig at komme igennem, end normalt. Jeg havde tunge/stive ben, følte jeg, indtil jeg først var blevet varm, så gik det derud af, igen.
Men da jeg onsdag aften, kom hjem fra min vagt på Jensens og faktisk ikke kunne gå i bare tæer uden det gjorde ondt, følte jeg mig godt nok ikke særlig smart i en fart længere..